Kære alle
Sommeren er gået på hæld, og vi går nu efteråret i møde.
Først og fremmest en stor tak for god ro og orden i gården hen over sommeren. Vi håber, at I alle har nydt sommeren og det gode vejr – ikke mindst ude i gården.
Når vi kigger frem mod efteråret, har Gårdlauget primært to fokusområder:
Frie arealer til beplantning
Der er flere frie arealer i gården, blandt andet tre højbede og et jordstykke, som er til fri benyttelse.
Har du lyst til at dyrke eller så noget, er du meget velkommen til at tage kontakt til Eja, som er tovholder for plantegruppen. Kontakt Eja på sms: 5194 5837.
Cykeloprydning
Efteråret kommer også til at stå på en større cykeloprydning. Vi er efterhånden ved at drukne i cykler i gården, og derfor skal der ryddes op.
I oktober vil der blive sat mærker på de cykler, der ser ud til at være efterladte eller ikke længere i brug. Efter nogle uger vil de mærkede cykler blive fjernet.
Har du gode idéer til Gårdlaugets bestyrelse?
Er der noget, I synes, vi skal have fokus på i Gårdlauget hen over vinterhalvåret?
Så tøv endelig ikke med at skrive til bestyrelsen på: bestyrelsen@gulehest.dk
Vi hører meget gerne fra jer!
De bedste hilsner Gårdlaugets bestyrelse